Hvorfor ryster min hund på hovedet?
Det er et velkendt syn for de fleste hundeejere: hunden ryster pludselig kraftigt på hovedet, som om den vil ryste noget væk. Nogle gange er det helt normalt andre gange er det et tegn på ubehag eller sygdom, du skal reagere på.
Her får du en gennemgang af de mest almindelige årsager til, at hunde ryster på hovedet, og hvornår du bør søge hjælp.
Når det bare er normal adfærd
Lidt rysten med hovedet kan være helt harmløst. Mange hunde ryster sig, når de har sovet, er blevet våde eller bare har brug for at nulstille kroppen. Er det sjældent og kortvarigt, er der ingen grund til bekymring.
Men der kan også være andre grunde til, at din hund ryster op hovedet, og her skal du være mere opmærksom, for måske er det noget, der kræver behandling.
De mest almindelige årsager til hovedrysten hos hunde:
Øreinfektion
En af de hyppigste årsager er betændelse i øret. Det kan skyldes bakterier eller svamp og giver ofte smerte, rødme og evt. dårlig lugt. Hunden ryster på hovedet for at prøve at lindre ubehaget.
Øremider
Især unge hunde kan få øremider, som klør og irriterer voldsomt. Ud over hyppig hovedrysten vil du ofte se en mørk, kaffegrums-lignende sekret i øret.
Allergi
Allergiske reaktioner kan give kløe i både hud og ører. Hunden ryster på hovedet, fordi ørerne føles irriterede. Ofte ses det sammen med kløe andre steder på kroppen.
Fremmedlegemer
Et græsstrå eller et lille frø i øregangen kan være utroligt generende og får hunden til at ryste hovedet kraftigt.
Øresten eller vokspropper
Nogle hunde danner meget ørevoks, som kan samle sig og give tryk i øret. Her er rysten hundens måde at forsøge at komme af med følelsen på.
Hvornår skal du reagere, hvis din hun ryster på hovedet?
Hvis din hund ryster meget på hovedet, klør sig ved ørene, piver eller virker smertepåvirket, bør du kontakte en dyrlæge. Vedvarende rysten er ikke normalt og kan give yderligere problemer, fx sår på ørerne eller hæmatomer (blodansamlinger).
Når dyrlægen har udelukket eller behandlet årsagen, kan vi arbejde med at skabe balance og velvære i kroppen igen. Hos CPH by Johnny Hunde i balance tilbyder jeg:
Osteopati: Løsner spændinger og forbedrer bevægelighed i nakke, kæbe og skulderområde.
Fysioterapi: Styrker muskler og giver kroppen stabilitet efter en periode med ubehag.
Laserbehandling: Dæmper inflammation og fremmer heling i væv.
Kraniosakral behandling: Afbalancerer spændinger i kranie og nakke, som ofte følger med øreproblemer.
Hundemassage: Skaber ro, komfort og hjælper hunden til at slippe spændinger.
Uanset årsagen til at din hund ryster på hovedet, kan en af vores behandlingsformer med sikkerhed være med til at give lindring og bedre trivsel. Vi tager os god tid til det første besøg, så din hund føler sig tryg ved mig og min behandling, så der er intet at være nervøs for.
Kontakt mig på tilf. 21409590 eller 42659497, hvis du vil høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe din hund.
FAQ
Hvordan kan behandling hjælpe en hund, der ryster på hovedet?
Når dyrlægen har behandlet årsagen, kan fysioterapi, osteopati, kraniosakral behandling, laser eller massage hjælpe hunden med at slippe spændinger, dæmpe inflammation og finde ro igen. Hos CPH by Johnny – Hunde i balance skræddersyes behandlingen altid til den enkelte hunds behov.
Hvorfor ryster min hund på hovedet hele tiden?
Hyppig hovedrysten kan være tegn på problemer i øret, fx infektion, øremider eller allergi. Nogle gange skyldes det også fremmedlegemer som græsstrå eller en voksprop. Hvis rysten er vedvarende eller hunden virker generet, bør du altid kontakte en dyrlæge.
Hvornår er det normalt, at en hund ryster på hovedet?
Det er helt normalt, at hunde ryster på hovedet kortvarigt, fx efter søvn, når de er blevet våde eller hvis de vil “ryste kroppen i gang”. Det bliver først et problem, når det sker ofte, intenst eller ledsages af kløe, smerte eller dårlig lugt fra øret.